NSAID... 

Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs

Fakta

  • NSAIDs udgør en stor gruppe lægemidler med relativt ens, betændelsesdæmpende virkning

  • De bruges ved en lang række sygdomme og er specielt effektive ved lidelser i muskel- og knoglesystemet.

  • NSAIDs er ikke antibiotika og hjælper derfor ikke imod infektioner forårsaget af bakterier.

  • De sælges både uden recept i svage doser (f.eks. ibuprofen) og med recept i højere doser (f.eks. ibuprofen)

  • NSAIDs har tre vigtige funktioner, som man udnytter ved behandling: Betændelsesdæmpende effekt, smertestillende effekt og febernedsættende effekt.

  • De hyppigste bivirkninger er mavesmerter, kvalme, opkast, diaré, hovedpine, svimmelhed, træthed og synsforstyrrelser

 

Hvad er NSAID

  • NSAIDs er en forkortelse for Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs. Non-steroidal betyder, at de ikke indeholder steroider eller kortikosteroider, som for eksempel prednisolon og kortison. Stofferne modvirker hævelse, smerte, ømhed, rødme og bevægelsesindskrænkning ved betændelse. Dette kaldes anti-inflammatorisk effekt. NSAIDs er ikke antibiotika, det vil sige, at NSAIDs ikke hjælper mod infektioner fremkaldt af bakterier.

 

Hvilke typer findes der

  • Der findes mange forskellige NSAIDs. Enkelte sælges uden recept, for eksempel varianter af ibuprofen i svag styrke. For de fleste er det imidlertid nødvendigt med lægerecept. Blandt de almindeligste NSAIDs på recept kan nævnes ibuprofen, indometacin og naproxen. Der findes også en variant af denne medicin, som kaldes COX-2 hæmmere. De skulle være mildere mod maven og give mindre risiko for mavesår, men de har en uheldig virkning ift. hjerte-kar-sygdom. Hvis du påtænker at benytte sidstnævnte gruppe medicin, skal dette ske i samråd med din læge.

 

Effekt og virkningsmekanisme af NSAID

NSAIDs har tre vigtige funktioner, som man udnytter ved behandling:

  • Anti-inflammatorisk effekt

  • Smertestillende effekt

  • Febernedsættende effekt

 

Anti-inflammatorisk effekt

En betændelse er kroppens måde at reagere mod fremmedlegemer på. For at fjerne det fremmede stof vil immunsystemet sætte en række processer i gang, som vi opfatter som en betændelse. Vi kan mærke det ved hævelse, smerte, ømhed, rødme og bevægelsesindskrænkning. Den medicinske betegnelse for dette er inflammation. NSAIDs hindrer dannelsen af et stof, som hedder prostaglandin. Prostaglandin er en af de vigtigste årsager til, at inflammation opstår, og NSAIDs vil dermed hindre udviklingen af en sådan inflammation. Vi siger, at NSAIDs har en anti-inflammatorisk effekt.

 

Smertestillende effekt

Den smertestillende (analgetiske) effekt af NSAIDs skyldes for det første, at de modvirker betændelse. Desuden virker NSAIDs tilsyneladende også direkte på områder i hjernen, som er knyttet til smerteoplevelsen. Den smertestillende effekt vil indtræde relativt hurtigt, men ved enkelte tilstande, for eksempe lleddegigt, kan det tage op til flere uger.

 

Febernedsættende effekt

Kropstemperaturen reguleres af et lille område i en del af hjernen, som kaldes hypothalamus. NSAIDs virker direkte på dette center og får temperaturen til at falde. Den febernedsættende virkning kommer meget hurtigt, ofte inden for en time.

 

Tilstande som kan behandles med NSAIDs

NSAIDs bruges ved en lang række lidelser. NSAIDs er specielt effektive ved lidelser i muskel- og knoglesystemet. De hyppigste anvendelsesmuligheder er forskellige former for betændelsestilstande, som for eksempel leddegigt, knoglehindebetændelse, muskel- og senebetændelser og idrætsskader. Desuden bruges NSAIDs mod smerter ved slidgigt, imod menstruationssmerter, samt ved feber og migræne.

 

Hvordan NSAIDs bruges

De fleste NSAIDs findes som tabletter. Enkelte kan gives som stikpiller, og nogle findes som creme, som man smører på det betændte område. Måden, man anvender forskellige typer NSAIDs på, kan være meget forskellig. Nogle skal tages flere gange daglig, mens andre kun tages én gang daglig. Selv om alle NSAIDs virker relativt ens, vil hver enkelt person kunne opleve effekten meget forskelligt fra type til type. På samme måde kan én type virke bedst hos én patient, mens en anden type virker bedst hos andre. Ved kroniske sygdomme, som for eksempel leddegigt, er det hyppigt sådan, at man må forsøge 2-3 forskellige typer, før man får god effekt uden bivirkninger.

 

Personer som ikke bør bruge NSAIDs

Der findes en del sygdomme, hvor brug af NSAIDs kan være skadeligt. Dette gælder hovedsageligt ved sår eller blødninger i mavesækken og ved allergi mod nogle af indholdsstofferne. NSAIDs kan forårsage astmaanfald hos astmapatienter. Blodets evne til at størkne vil kunne påvirkes af NSAIDs, og personer med blødningsforstyrrelser bør derfor være forsigtige, hvis de skal bruge NSAIDs. Også personer med hjerte-, lever- eller nyresygdomme skal udvise forsigtighed. Samtidig brug af enkelte andre typer medicin kan forårsage problemer. Brug af NSAIDs under graviditet bør kun ske i samråd med læge og aldrig i de sidste tre måneder af graviditeten. Erfaringerne med NSAIDs til børn er begrænset, og en sådan behandling bør startes af en speciallæge.

 

Mulige bivirkninger

Listen over mulige bivirkninger af NSAIDs er lang, men alvorlige problemer forekommer sjældent. De problemer, der forekommer hyppigst, er mavesmerter, kvalme, opkast, diaré, hovedpine, svimmelhed, træthed og synsforstyrrelser. NSAIDs kan også virke ugunstigt på lever og nyrer, og nogle får lav blodprocent. NSAIDs fører til øget syreproduktion og reduceret slimproduktion i mavesækken, hvilket kan give mavesår og alvorlige maveblødninger. Hos personer, som bruger NSAIDs over lang tid, kan det være aktuelt at bruge beskyttende medicin for at forhindre mavesår. Dette findes i to grupper: protonpumpehæmmere, for eksempel omeprazol og esomeprazol, og H2-blokkere, f.eks. ranitidin. De nye COX-2 hæmmerne har muligvis lidt mildere effekt på mavesækken, og risikoen for mavesår og maveblødning er lidt mindre.

Brug af NSAIDs kan nedsætte sandsynligheden for at blive gravid. Men de fleste kvinder, som bruger denne slags medicin, vil ikke opleve dette problem. Problemet vil først og fremmest kunne opstå hos kvinder, der som udgangspunkt har vanskeligt ved at blive gravide.

 

Kilder

Michael Bo Stoltenberg, overlæge, klinisk lektor, ph.d., Reumatologisk afdeling, Sygehus Nord, Køge Sygehus

 

Gregers Hansen-Nord, speciallæge i almen medicin, alm. prakt. læge

 

Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,

BESØG:

Tlf.:

Kontakt:

60 71 7000

  • Facebook Clean
  • Instagram Clean
  • Google+ Clean